“Hvad kan vi så hjælpe dig med Karina”. Spørgsmålet er såre simpelt, men alligevel noget, som har krævet mange forberedende tanker op til dette møde. 4 personer med forskellige lederbaggrunde sidder og kigger forventningsfuldt på mig.
I efteråret 2016 blev jeg anbefalet at tage kontakt til WeBoard, et netværk af erhvervsaktive personer, som ønsker at gøre en forskel ved at tilbyde virksomheder gratis advisory board-arbejde. Efter at have talt med en af stifterne og sendt forretningsplan af sted, ventede jeg i spænding på om jeg kunne få tildelt et board.
I februar 2017 var jeg til screening, hvor 6 personer i en time stillede 1000 spørgsmål, for at se om konceptet var noget de ville bruge deres tid på. Allerede samme aften fik jeg at vide at jeg var blevet godkendt og at der ville blive stillet et board til rådighed for mig det næste års tid.
Det er det board, der nu sidder og kigger på mig.
Tankerne og ønskerne er mange, men det som jeg godt kunne ønske mig hjælp til og sparring, det er hvordan man kommer fra at være en mindre virksomhed, til pludselig at have et “House” med 13 andre selvstændige. Det har taget 2 år at komme til der, hvor vi er nu. Men vi vil gerne endnu længere. Det er tid til at kigge indad. Mange har spurgt, kan det overhoved lade sig gøre at arbejde på den måde? Vi arbejder selvstændigt hver især, men bruger også hinandens kompetencer. Webmanden tager fat i tekstforfatteren og fotografen og får et fantastisk resultat, produktet er løftet til et højere niveau til gavn for kunden. Men ja det kan lade sig gøre, og det kan blive endnu bedre, og det skal advisory boardet hjælpe mig med.
To be continued….
Rigtig spændende indlæg!
Tak for det 😉